Alt til København
- Detaljer
Alt til København
Offentliggjort 02.01.12 kl. 03:01
Egentlig er det ganske betegnende: Hvis man på nettet leder efter oplysninger om udflytning fra København til Jylland, får man i første omgang en række tilbud fra flyttefirmaer, der godt tør prøve en rejse til det ukendte.
Om udflytning af arbejdspladser er der en masse gode hensigtserklæringer, men meget lidt konkret. Det er jo heller ikke den vej, trafikken bevæger sig til hverdag i det land, der kalder sig et demokrati, men på mange måder mentalt befinder sig i enevældens tid.
Holstebro sygehus
- Detaljer

Jeg er særdeles tryg ved Holstebro
sygehus.
Den store
artikel i Holstebro/Struer Dagblad og Lemvig Folkeblad som giver indtryk af, at
Nordvestjyderne er utrygge ved Holstebro Sygehus, må bero på en misforståelse.
Det er ikke
Inge Hove Bjerregaard, Bente Susanne Klit Harmat, Hanne Skriver Kloster og
Helle Kalsbøl og deres arbejde eller noget af det der udføres på Holstebro Sygehus
man vil nedgøre, tvært imod, det er alt det man fjerner fra Holstebro Sygehus
og som gør at man sender patienter videre i systemet, der gør os utrygge og
frustrerede.
Vi er derfor
nødsaget til at kæmpe, for at bevare det vi har og for at få rettet op på de
skævheder der allerede er sket.
Hvis ikke vi hele tiden er helt fremme i skoene, bliver vi ved salamimetoden frataget afdeling for afdeling, og jeg og Fælleslisten er helt fremme i skoene og har allerede nu øjnene rettet mod næste regionsvalg hvor Holstebro Sygehus også vil være en af mærkesagerne i valgkampen og derfor må vi nødvendigvis kæmpe videre og hele tiden gøre opmærksom på alle skævhederne, det gør jeg ikke for at være negativ over for Holstebro Sygehus, tvært imod, det gør vi for at Holstebro Sygehus var og er stadigvæk på alle de funktioner der endnu eksisterer her, et fantastisk dejligt og trygt sygehus med ekspertisen helt i top.
Leif Hornshøj
Patientkørsel,ambulancekørsel og skolebusser.
- Detaljer

Den voldsomt stigende kørsel på tværs af Jylland med patienter, klienter og skolebørn har nu nået højder , der når de kommende prisstigninger på dieselolie slår igennem vil lægge mange offentlige kasser ned. For ikke at tale om en urimelig CO2 forurening fra klima-myndigheder.
Hanne Reintoft
- Detaljer

Valget er overstået, og Fælleslisten er desværre ikke repræsenteret i
Folketinget. Det er et problem alene, fordi store landsdele risikerer fortsat
at blive forsømt. Yderligere udtømning af livsvigtige funktioner bør jo
standses og afløses af den udvikling og vækst, der tales så meget om. Jeg tåler
ikke udtrykket ”udkantsdanmark,” om nogle af vore værdifulde landsdele, skal vi
ikke kalde dem de svigtede landsdele. Det er i hvert fald sandt.
Selv er jeg
ikke ked af, at vi på Christiansborg får et vagtskifte, men jeg er ked af mange
andre ting. Vort folketing skal være repræsentativt. Det er det efter min
bedste mening ikke. For mange Djøf’ere, for mange københavnere og
nordsjællandere og altfor få jyder. Modenhed og erfaring hænger heller ikke på
træerne. Læser vi om vor parlamentariske Danmarkshistorie, vil vi vide, at i
årtiernes løb har lokale, indsigtsfulde lokale folketingsmedlemmer kunnet kæmpe
energisk for infrastrukturen, for egnsudviklingstøtte og bevarelse af
landsdelene særlige kultur og tradition som et vigtigt indslag i vort samlede
hele.
Heldigvis lever vi i et demokrati. Et valg er
tabt, men der er tid til at vinde et nyt, hvis man stoler på sin sag og sine
kræfter. Jeg kan derfor kun ønske Fælleslisten kampmod og arbejdsvilje. Sagen
er vigtig.
Hanne Reintoft
Sygehuse: Lær af Færøerne
- Detaljer

Speciallæge i almen medicin Jesper Egerup, Ulfborg, blander sig i sygehusdebatten med dette indlæg:
Lær af Færøerne i debatten om fremtidens sygehuse. De har i høj grad sat gang i mine tanker i sommer, hvor jeg har fungeret som kommunelæge på Færøerne:
Færinger minder meget om vestjyder. De er stolte, selvbevidste, initiativrige, frihedselskende og ser overlevelsesmuligheder overalt, hvor andre ikke gør. Uden et vist selvstyre vil færingerne ikke kunne overleve. Færøernes individuelle patientnære omsorg i selv den fjerneste bygd burde være et eksempel for hele Danmark.
Færøerne har ikke været interesseret i supersygehuse og nedlæggelse af de patientnære lokalsygehuse, men har i stedet udviklet dem og fremmet et eksemplariske samarbejde mellem alle lokalsygehuse indbyrdes og de praktiserende læger. Alle er knyttet sammen via telemedicin, det universelle lægeprogram Cosmic (officielt lægeprogram i Sverige), samt omrejsende specialister fra Danmark, specialister som Færøerne ikke selv råder over.