Vedtægter for FællesListen

REGION MIDTJYLLAND

§ 1: Foreningens formål:At skabe et Danmark i balance.

Det er vores formål at styrke lokalsamfund gennem oplysning og aktiv deltagelse i kommunalt, regionalt og landsdemokrati.

§ 2: Foreningen er uafhængig af partipolitiske, religiøse og økonomiske interesser, og alle, der kan tilslutte sig formålet omtalt i paragraf 1 kan blive medlem.

§ 3: Foreningens kontante midler skal være anbragt i bank, sparekasse eller girokonto, dog skal det være kassereren tilladt at have en kassebeholdning af en størrelse, som er nødvendig for den daglige drift.

§ 4: Foreningens kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling for et år af gangen.

§ 5: Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer. Afgår et medlem i årets løb, er bestyrelsen forpligtet, til at indkalde suppleanten. Bestyrelsen forvalter foreningens anliggende. Kontoudtog fra pengeinstitut sendes til formanden, som efter gennemsyn sender det videre til kassereren.

§ 6: Regnskabet løber fra 1. januar til 31 December.

§ 7: Alle bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år. Der afgår i lige år 4 og i ulige år 3 medlemmer, første gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted og bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. På generalforsamlingen vælges tillige 2 bestyrelses suppleanter og en revisor for 2-årig perioder. udpegede til tillidshverv refererer til bestyrelsen, som udformer bestemmelserne for deres arbejdsform og deltagelse i de beslutningsprocesser, hvor de repræsenterer foreningen.

§ 8: Formanden sammenkalder bestyrelsen, når han/hun finder det nødvendig, eller når mindst 5 bestyrelsesmedlemmer begærer det. For at bestyrelsens beslutning kan have gyldighed, skal mindst 5 medlemmer være til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.

§ 9: Generalforsamlingen er foreningen højste myndighed. Ordinær generalforsamlin afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen, eller når mindst 15 medlemmer skriftig til formanden fremsætter en motiveret begæring. Enhver ordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel ved skriftlig eller elektronisk meddelelse til medlemmerne.

Følgende sager behandles på den ordinære generalforsamling:

  1. Valg af diregient
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbende år.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkenelse.
  4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontiengent.
  5. Forslag fra medlemmerne.
  6. Valg af stemmetællere.
  7. Valg af medlemmer til tillidsposter og repræsentation i andre fora.
  8. Evt. valg af medlemmer til tillidsposter og repræsentation i andre fora.
  9. Valg af revisor.
  10. Eventuelt.

Forslag der ef medlemmer ønskes forelagt på den ordinære generalforsamling, skal skriftlig være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 10: På generalforsamlingen afgøres sager med simpelt stemmeflertal. Ændring af vedtægterne kræver mindst 2/3 stemmeflertal af de fremmødte. Opstilling af kandidater til kommunal- og regionsrådsvalg samt folketingsvalg vælges på opstillingsmøde af medlemmerne. Alle opstillinger er sideordnet opstilling.

Godkendt på den ordinære generalforsamling 

lørdag den 2. april 2011